Aglaia

Aglaias små gule blomster blev brugt til at parfumere te længe før moderne CO₂-ekstraktion. Såvel tørrede blomster som knopper har været brugt til dette formål, og blomsterne har desuden været anvendt til at parfumere tøj.

De enkelte blomster er kun få millimeter brede og sidder i forgrenede blomsterstande i bladhjørnerne. Alligevel tiltrækker de bl.a. sommerfugle, som søger nektar; store kronblade er ikke nødvendige for at gøre planten bemærket. De blanke blade er sammensatte. Hvad der på afstand kan ligne én bladflade, er flere småblade langs en fælles bladakse, normalt med et større dækblad.

Planten dyrkes som stedsegrøn busk eller lille træ og kan formes som hæk eller dyrkes i en krukke. Aglaia vokser desuden vildt i både oprindelig skov og skov, der er vokset frem igen, undertiden nær kysten. Til forskel fra de enårige blomsterafgrøder, som mange forbinder med aromatiske råvarer, høstes blomsterne her fra en flerårig, forgrenet plante.

De engelske navne beskriver forskellige sider af planten: Chinese Perfume Plant henviser til duften, mens Chinese Rice Flower henviser til de små blomsters udseende. Aglaia er hentet fra græsk og forbindes med pragt, skønhed og en af de tre gratier; odorata betyder duftende. Til traditionel parfumering af te bruges altså ikke blot fuldt udsprungne blomster, men også knopper og tørrede blomster.