Ambrette

Musk var oprindeligt navnet på et kostbart animalsk råmateriale, ikke en hel duftfamilie. Materialet kom fra en duftkirtel hos moskushjortens hanner, og muskon er et af dets centrale duftstoffer. Leopold Ružička klarlagde stoffets struktur i 1926, hvorefter kemikere gennem de følgende årtier udviklede forskellige synteseveje. Dermed kunne musk i stigende grad beskrives og fremstilles som bestemte molekyler frem for alene at blive handlet som en animalsk råvare.

Ambrette er en plantebaseret kilde til muskduft. Frøene indeholder naturligt muskduftende stoffer, heriblandt ambrettolid, en makrocyklisk lakton. Makrocyklisk betyder, at molekylet indeholder en stor ring. Muskon har også en stor ring, men er en keton, hvorfor ambrettolid ikke blot er en botanisk kopi af muskon. To forskellige stoffer kan altså tilhøre samme duftfamilie.

Planten er medlem af katostfamilien og har store gule blomster med mørkt centrum. Blomsterne kan let tiltrække mere opmærksomhed end frøene, men det er frøene, parfumøren søger. Blomsterne visner hurtigt og efterfølges af behårede frøkapsler, som skal modne. Når kapslerne er brune, kan frøene skilles fra og tørres. En fremgangsmåde er at lade frøene tørre i solen i omtrent to dage og derefter rense dem.

Frøene har desuden været anvendt til at parfumere kaffe og te i Mellemøsten. I råvarehandlen findes både destillerede og på anden måde ekstraherede ambrettematerialer. CO₂-ekstraktion adskiller sig fra destillation af frøolie. Udvindingsmetoden har betydning for, hvilke bestanddele der kommer med over i ekstraktet. Ambretteekstrakt er en sammensat råvare fra frø, ikke rent ambrettolid.