Benzoe Siam

I dele af Laos indgår benzoe i et landbrugssystem, hvor risdyrkning i bjergområder veksler med perioder med ung skov. Efter rishøsten får Styrax tonkinensis lov at vokse frem, enten ved naturlig foryngelse eller fra plantede småtræer. Først når træerne er store nok, kan den aromatiske harpiks tappes. Denne længere dyrkningscyklus er en del af landsbyernes traditionelle landbrug.

Træet danner harpiks som reaktion på indsnit i barken. Den bliver siddende på stammen og hærder gradvist, før den høstes. Tidspunkterne afhænger af det lokale produktionssystem, men ventetiden er en væsentlig del af arbejdet. Der går dermed tid fra træet såres, til harpiksen kan høstes.

Den indsamlede harpiks renses for barkrester og sorteres. Hele, lyse stykker kræver forsigtig håndtering, da de kan knække under såvel rensning som transport. Inden ekstraktion består råvaren derfor af uens stykker og dråbeformede klumper med forskellig farve og renhed.

Siam er et historisk handelsnavn for denne benzoetype, som især forbindes med Laos og Vietnam. Den adskiller sig også fra Sumatra-benzoe, som er knyttet til andre Styrax-arter.