Birketjære

Birketjære har været anvendt som klæbemiddel på forhistoriske stenredskaber. Arkæologer har identificeret materialet, hvor det hjalp med at fastholde sten i skafter, bl.a. i de berømte fund fra neandertalere ved Königsaue i Tyskland. Tjæren blev ikke blot samlet op under et træ. Den opstod ved opvarmning af birkemateriale og kunne derefter bearbejdes til en klæbende masse.

Små mængder tjære kan opsamles på en kølig overflade nær brændende birkebark. Fund af tidlig tjære behøver derfor ikke i sig selv at bevise, at man brugte en kompliceret, lukket ovn.

Netop tjæren fra Königsaue har imidlertid kemiske kendetegn, der peger på en mere kontrolleret fremstilling, hvor materialet var afskærmet fra luften. At tjære kan fremstilles med en enkel metode, er altså ikke ensbetydende med, at denne metode blev brugt ved alle de forhistoriske fund.

De arkæologiske fund vedrører især tjære fremstillet af birkebark og brugt som klæbemiddel. Til denne parfumeriråvare bruges ved, og tjæren rektificeres efterfølgende. Rektificering er en viderebearbejdning ved destillation. Opvarmningen kan både frigive eksisterende duftstoffer og danne nye forbindelser, når plantematerialet nedbrydes.