Kamfer

Kamfer har haft en vigtig funktion uden for parfumeriet: som blødgører i celluloid. I 1800-tallet blev det isolerede stof tilsat nitrocellulose, hvormed man kunne fremstille et materiale, der kunne formes, farves og efterligne dyrere råvarer. Celluloid blev blandt andet brugt til kamme, smykker, knapper og små brugsgenstande, der lignede elfenben og skildpaddeskjold.

Den amerikanske opfinder John Wesley Hyatts arbejde i slutningen af 1860’erne var centralt for udviklingen. Senere blev celluloid også anvendt til fleksibel fotografisk film, så kamfer fik betydning for både fotografi og film.

Kamfertræet, Cinnamomum camphora, er stedsegrønt og tilhører laurbærfamilien. Det indeholder aromatiske forbindelser i flere plantedele, og denne olie fremstilles af veddet. Samme art kan dog levere meget forskellige råvarer. Linaloolrige kemotyper bruges til ho-træ- og ho-bladolie, mens den cineolrige bladolie fra Madagaskar sælges som ravintsara. Den søde, florale ho-olie adskiller sig derfor tydeligt fra de friske kamfer- og cineolprofiler.

Hvid kamferolie er en fraktion fra videreforarbejdning af kamfertræets destillat, ikke blot et andet navn for alle olier fra arten. Under forarbejdningen kan kamfer udskilles, hvorefter de resterende flydende fraktioner adskilles. Ravensara aromatica er derimod et andet træ og må hverken forveksles med kamfertræet eller med ravintsara.

Kamfer har desuden den egenskab, at det kan sublimere: gå direkte fra fast stof til damp og derefter afsættes som fast stof igen. Det blev udnyttet ved rensning af rå kamfer. Af samme grund kan et stykke kamfer langsomt blive mindre uden først at danne en synlig væskepøl.