Cedertræ Atlas

Atlascederens årringe kan bruges til at undersøge Nordafrikas tidligere klima. Træerne kan blive så gamle, at veddet rummer oplysninger fra længe før de systematiske vejrmålinger. Bredden af årringene i marokkanske atlascedre har gjort det muligt at rekonstruere variationer i tørkens styrke helt tilbage til 1049. Ved at sammenholde årringsserier fra mange træer kan man skelne fælles mønstre fra de enkelte træers væksthistorie.

Vandets betydning bliver mere forståelig, når man ser artens naturlige voksesteder. Atlasceder hører til bjergene i Marokko og Algeriet, hvor vinterens nedbør også kan falde som sne. Skovene er altså ikke et ørkenlandskab. I Marokkos Atlas Cedar-biosfærereservat indgår ceder- og egeskove i et større område med stepper, søer og højtliggende områder, der har betydning for regionens vandforsyning.

I Algeriets Aurès-region er atlascederen et karakteristisk træ. I Belezma er skov, græsning, landbrug og håndværk tæt forbundet, bl.a. gennem traditionelt håndværk med cedertræ.

Botanisk kan atlascederen bl.a. kendes på sine oprette kogler. De forvedder i deres andet år og falder efter modningen fra hinanden på grenen, mens den centrale akse bliver siddende. Man finder derfor ikke nødvendigvis hele, modne kogler under træet, sådan som man ofte gør under et fyrretræ.