Choya Raal

Saltræets blade bruges i Nepal til tapari, tallerkener og beholdere til mad. Lignende bladservice fremstilles flere steder i Indien. Det store skovtræ Shorea robusta giver desuden holdbart bygningstømmer og harpiks til choya raal. Bladene, veddet og harpiksen er således tre forskellige råvarer, som kræver hvert sit håndværk.

Salharpiks kaldes også sal dammar eller Indian dammar. Den har været brugt som røgelse ved hinduistiske ceremonier og bl.a. til at tætne både. Choya raal er dog ikke blot et udtræk eller en opløsning af harpiksen. Under fremstillingen opvarmes den i lukkede lerkar, hvorefter de flygtige produkter opsamles. En del af aromastofferne dannes altså ved varmebehandlingen frem for alene at blive frigivet uændret fra råharpiksen.

Choya betegner dermed en anden fremstillingsmetode end destillation af friske blomster. I indisk parfumeri indgår choya raal bl.a. som røget bestanddel i sammensatte attarer som hina og shamama.

Også frøene giver en råvare, men her er det et fedtstof. Ved fraktionering kan salfedt gøres egnet som delvis erstatning for kakaosmør. Salfedtets størknings- og smelteegenskaber er afgørende for denne anvendelse. Salfedt og choya raal stammer fra samme træ, men fra henholdsvis frø og harpiks.