Kaffe

Tyrkisk kaffe betegner en tilberedning og en kultur omkring kaffen, ikke en bestemt botanisk art. Ristede bønner males meget fint og opvarmes langsomt med vand og eventuelt sukker i en cezve. Kaffen filtreres ikke, men hældes i små kopper, hvor grumset bundfælder sig. Det stiller andre krav end filterkaffe: Såvel formalingen som opvarmningen og skummet er en del af håndværket.

I 2013 optog UNESCO tyrkisk kaffekultur på listen over immateriel kulturarv. Anerkendelsen omfatter både bryggeteknikken og kaffens sociale rolle. Kaffe serveres ved besøg, højtider og forlovelser, og kaffehuset har traditionelt været et sted for samtale, nyheder og udveksling af viden. Traditionen omfatter også den selskabelige skik at tyde mønstre i kaffegrumset.

Selve kaffearomaen er mere kompleks, end et enkelt duftnavn antyder. Ristningen forstærker ikke blot én bestemt kaffeduft. Den ændrer forholdet mellem blandt andet nuancer af nødder og karamel og mere brændte noter. En mild kaffedrik og friskkværnede, mørkt ristede bønner kan derfor give ganske forskellige duftassociationer.