Daidai-blomst

Daidai har en særlig plads på det japanske nytårsbord. Traditionelt ligger frugten øverst på kagami mochi, en opstilling af runde riskager. Navnets udtale spiller på et japansk udtryk for »generation efter generation«, og frugten symboliserer dermed ønsket om, at familien føres videre. En mandarin kan erstatte frugten, men symbolikken knytter sig oprindeligt til daidai.

Den sure saft bruges desuden i regionale retter. I Fukuokas Buzen-område blandes frisklavede riskager med revet daikon, daidaisaft, soja og sukker til su-mochi. I opskriften fjernes en del af skallen inden presningen for at begrænse bitterheden i saften.

I Matsuyama anvendes saften til nytårets røde majroer i en sød, syrlig lage. Syren påvirker også rodfrugtens røde farvestoffer, hvorfor frugten bidrager med både aroma, surhed og en synlig farvevirkning.

Blomsterne giver en anden råvare. Til neroli skal friske pomeransblomster hurtigt videre efter plukning, så de ikke tørrer ud før destillationen. I tunesisk produktion plukkes blomsterne bl.a. i hånden tidligt om morgenen og transporteres i lærredsposer. Blomsterne kan også forarbejdes til orangeblomstabsolut, mens blade og kviste giver petitgrain. Frugt, løv og blomst er altså forskellige råvarer.