Frankincense

I det sydlige Oman kan frankincensens gamle handelsveje stadig følges i landskabet. Verdensarvsområdet Land of Frankincense forbinder Wadi Dawkahs voksesteder med karavaneoasen Shisr og havnene Khor Rori og Al-Baleed. Shisrs vandforsyning muliggjorde ophold på rejsen fra indlandet, og havnene sendte harpiksen videre til søs. Befæstningerne viser en organiseret handel med værdifulde varer.

Frankincense omfatter harpiks fra flere Boswellia-arter, og de mange forskellige handelsnavne udgør en temmeligt rodet affære. Mens rivae er sin egen art, så er Carteri et synonym under arten sacra. Olien udvindes ved destillation af gummi-oleoharpiksen, og til bare 1 kg æterisk olie bruges typisk mere end 20 kg råmateriale.

To af harpiksens kraftige duftstoffer kaldes olibanic acids. De er fundet i meget små mængder i frankincenseprøver med vidt forskellig sammensætning af flygtige forbindelser. Stofferne forbindes med den karakteristiske, vedholdende røgelsesnote, der kan minde om et gammelt kirkerum. De bestanddele, der findes i størst mængde, er altså ikke nødvendigvis dem, der betyder mest for råvarens duft.