Ingefær CO2

Tørring ændrer ingefærens sammensætning før ekstraktionen. Soltørring i det fri, tørring i en solopvarmet tunnel og varmlufttørring kan påvirke både indholdet af flygtig olie og forholdet mellem gingeroler og shogaoler. Omdannelsen afhænger af tid og temperatur; mere varme giver ikke ubegrænset mere af de samme stoffer. Ved særlig hård behandling kan også shogaolindholdet falde.

Her er det nyttigt at skelne mellem aroma og pungens, den skarpe eller brændende fornemmelse. Duftstofferne, der når næsen, udgør ikke hele den fraktion, som giver krydderiet bid. Et ekstrakt kan derfor udvælges med vægt på duft, pungens eller begge dele. Ingefærens lange anvendelse som krydderi og i traditionel asiatisk urtemedicin er knyttet til hele plantematerialet, som både har duft og et markant bid.

CO₂-ekstraktion giver mulighed for forskellige produkter. Fra samme ingefærråvare kan man f.eks. fremstille tre typer: Et selektivt ekstrakt med hovedvægt på æterisk olie, et bredere totalekstrakt og en stærkt pungent fraktion med kun lidt æterisk olie. Alle er CO₂-ekstrakter, men formålene er forskellige. En absolut udvindes med et andet opløsningsmiddel, mens en æterisk olie fremstilles med vand eller damp. Det er derfor ikke kun styrken, men også hvilke bestanddele der udvindes, som skelner råvarerne.

Hydrodestillation og CO₂-ekstraktion kan udvinde flere af de samme forbindelser, men deres relative mængder og ekstraktionsudbyttet afhænger af metoden og af tryk og temperatur. Der skal derfor skelnes mellem mindst to valg: Hvordan rhizomet tørres, og hvilke af dets bestanddele man bagefter vælger at udtrække.