Hiba

Normalpris 139,00 kr
Shipping and discounts calculated at checkout.

Hiba minder rigtigt meget om texasceder med en tør, støvet sødme, og blyantspåner. På alle måder et kvalitetsmateriale der tilfører baser et særligt østasiatisk skovpræg uden at slå over i sandeltræ.
Den er smuk i røgelse, hinoki-akkorder, med cedertræ, vetiver og minimalistiske trædufte.
Et materiale, der ofte virker bedst, når man giver det plads og ikke pakker det for hårdt ind.
I Japan er hibs et helligt træ og bruges flittigt i spa- og badehustraditioner, hvor træet og dets rene duft er både smukt og behageligt.

Størrelse: 10 mL
Læs mere

Hiba, også kaldet japansk cedertræ, er et japansk cyprestræ af slægten Thujopsis. Det vokser primært i Aomori-regionen og er nært beslægtet med Arbovitae.
Træets robuste egenskaber, og særligt modstandsdygtighed over for skimmel, insekter og råd, samt træets karakteristiske duft, gør det til et praktisk og bæredygtigt valg inden for traditionel japansk byggeri og træarbejde og er i århundreder blevet anvendt i opførelsen af templer, helligdomme og badehuse m.m.

Hibaolie udvindes typisk af såvel træ som blade og kviste ved en vanddampdestillation. Den er rig på hinokitiol (beta-thujaplicin), en naturlig kemisk forbindelse kendt for stærke antimikrobielle, svampedræbende og antivirale egenskaber. Sammen med oliens mosset, tørre træduft, gør disse kvaliteter den til en populær ingrediens i naturlige rengøringsprodukter, luftrensere og hudplejeprodukter. Derudover fremmer hibas behagelige aroma afslapning og stresslindring ifølge moderne aromaterapi.

I Japan har man med bæredygtige høstmetoder sikret, at brugen af hiba-træ og -olie understøtter både økologisk bevaring og lokale økonomier.

Tekniske specifikationer

Type: Æterisk olie
Duftprofil: Woody
Note: Mellemnote
Oprindelsesland: Japan
Botanisk navn: Thujopsis dolabrata
Familie: Cupressaceae
Vækstdel: Ved
Udvindingsmetode: Dampdestillation
INCI: Thujopsis Dolabrata Wood Oil
CAS: 91771-33-4

Sikkerhed

Signalord: Advarsel

Faresætninger

Farlig ved indtagelse.

Kan forårsage allergisk hudreaktion.

Meget giftig med langvarige virkninger for vandlevende organismer.

Sikkerhedssætninger

Holdes væk fra varme, varme overflader, gnister, åben ild og andre antændelseskilder. Rygning forbudt.

Bær beskyttelseshandsker og øjenbeskyttelse.

CLP hazard pictograms

SDS download tilgængelig til september 2026.