Jasmin Grandiflorum

Hvordan fastholder man aromaen fra en sart, frisk jasminblomst? Før moderne ekstraktion blev almindelig, brugte man blandt andet kold enfleurage i Grasse. Blomsterne blev lagt på duftneutralt fedt i rammer med glasplader. Fedtet optog derefter aromaen uden opvarmning. Metoden var udbredt i området helt frem til slutningen af 1950’erne. Rammerne repræsenterer dermed en arbejdsmetode, som fortsatte langt ind i det 20. århundrede.

En concrete og en absolut fremstilles på en anden måde. Friske blomster behandles med et opløsningsmiddel, hvorved man først kan få en aromatisk, voksholdig concrete. Den behandles med ethanol, som udtrækker den alkoholopløselige del, mens en stor del af voksen skilles fra. Alkoholen fjernes derefter, og tilbage står absolutten. Betegnelsen alkoholekstraktion beskriver derfor ofte et trin i forædlingen af et eksisterende ekstrakt, ikke nødvendigvis et direkte udtræk af blomster i alkohol.

Også dyrkningen kræver et omfattende arbejde. I Egyptens Nildelta kan Jasminum grandiflorum blomstre gennem en sæson på omkring syv måneder. Et undervisningsforløb, der begyndte i 2019, havde i 2022 givet 240 jasminavlere viden om bl.a. kompostering og brug af insektfælder.

I Indien har jasmin også en selvstændig rolle som frisk blomst. Dyrkning omkring blandt andet Coimbatore og Madras forbindes med tempelofringer, bryllupper og andre ceremonier, hvor blomsterne bruges som tegn på gæstfrihed, renhed og skønhed. I parfumeriet kan jasmin danne et fyldigt floralt hjerte, og indol er en af de forbindelser, der i små mængder bidrager til dens særlige karakter.

I Grasse er arbejdet med parfume anerkendt samlet som immateriel kulturarv af UNESCO. Indskrivningen fra 2018 omfatter såvel dyrkning af parfumeplanter som viden om og bearbejdning af naturlige råmaterialer samt selve kunsten at komponere parfume.