Lavandin

Sorten Grosso blev udvalgt i 1970’erne af den franske dyrker Pierre Grosso, som den er opkaldt efter. Robust vækst og gode olieudbytter gjorde den interessant til større plantninger. Lavandinens egnethed til lavere terræn og maskinhøst gjorde dyrkning i stor skala praktisk. De ensartede lilla marker afspejler altså også valg af sort og høstmetode.

Lavandin er en steril hybrid og formeres derfor med stiklinger frem for frø. Stiklinger danner rødder og bliver nye planter med samme genetiske udgangspunkt som moderplanten. På den måde kan en værdifuld sort opformeres og bevares. Grosso er navnet på netop en sort, ikke en fælles betegnelse for al lavandin.

Planten har lange blomsterstilke, tætte blåviolette aks og smalt, grågrønt løv. Vækstformen gør planten velegnet til dyrkning i rækker.

Ved traditionel destillation pakkes det blomstrende materiale i kedlen. Damp passerer gennem planterne og afkøles derefter i en kølespiral. Her fortættes den til væske, hvorefter olien skilles fra vandfasen. Vand og olie opsamles altså først som et samlet destillat og bliver til to forskellige produkter ved den efterfølgende separation.