Lavendel Fine

Dyrkningen af lavendel i Sydfrankrig voksede sammen med parfumeindustrien i Grasse. Anvendelse og produktion steg i 1800- og 1900-tallet, hvor bjergenes aromatiske planter blev efterspurgt til destillation og ikke kun til lokal brug. Betegnelsen fine hører til det faglige sprog om ægte lavendel, men er ikke navnet på én bestemt klon.

Traditionel lavande de population etableres fra frø. Hver plante er derfor et nyt genetisk individ frem for en stikling fra samme moderplante. Der kan derfor være variation mellem naboplanter i den samme mark.

Formeringsmåden har også haft betydning for fransk oprindelsesbeskyttelse. Specifikationen fra 2011 for Huile essentielle de lavande de Haute-Provence krævede lokale populationer formeret fra frø og udelukkede klonplantninger. Formeringsmåden var altså en del af definitionen af den regionale råvare. Fine er en bredere betegnelse end denne beskyttede oprindelsesbetegnelse.

På Musée de la Lavande i Coustellet findes kobberkedler, som viser udviklingen fra direkte ild til vandbad og senere dampbaserede systemer. De adskiller sig ved, hvordan varmen tilføres, og hvordan planten kommer i kontakt med vand og damp. Efter afkøling skal olien stadig skilles fra vandfasen i en separator, traditionelt kaldet en florentinerflaske.