Ædelcypres

Lawsoncypres kaldes ofte Port Orford cedar i Nordamerika, men tilhører cypresfamilien, ikke de ægte cedre i slægten Cedrus. Den naturlige udbredelse er begrænset til det sydvestlige Oregon og nordvestlige Californien. Arten er et stort skovtræ, selv om den i Europa ofte ses som tæt hæk eller kompakt prydform. Frø blev indført i Storbritannien i 1854 og efterfølgende opformeret hos Lawson i Edinburgh. Træet kan blive omkring 60 meter højt og foretrækker fugtig, veldrænet jord.

Løvet består af små, overlappende skælblade på flade skud, ikke lange nåle som hos fyr. Det friske løv dufter af både harpiks og persille. De små, runde kogler er tilsvarende forskellige fra ædelgranernes større, oprette kogler.

Veddets lave vægt og rette fibre har gjort det anvendeligt til bl.a. pileskafter. I det sydlige Oregon fremstilles der bl.a. pileskafter, som sorteres efter både vægt og stivhed, da to stykker træ af samme art ikke nødvendigvis er mekanisk ens. I Japan bruges veddet desuden til byggeri ved helligdomme, hvor de fysiske egenskaber er afgørende. Det holdbare ved med sin fine åretegning har også været anvendt til møbler og både.

I skovbruget kræver transport af jord og vand særlig opmærksomhed. Rodsygdommen fra Phytophthora lateralis kan spredes med inficeret jord på køretøjer og fodtøj og videre med strømmende vand. Rengøring af maskiner før indkørsel i skoven er her en konkret beskyttelse af træbestanden.