Citron

Citron har en lang dyrkningshistorie i Asien og forbindes med en oprindelse i Indien. Dyrkningen bredte sig siden til Middelhavsområdet og Californien. Ved det danske hof blev citronen introduceret i 1520’erne, mens den først fra 1700-tallet fik større plads i det danske køkken.

Omkring Sorrento beskyttes citronlunde traditionelt med sivmåtter, der hviler på stolper af kastanjetræ. Måtterne hedder lokalt pagliarelle og skærmer mod vind og hagl. De kan desuden forsinke modningen og dermed påvirke høsttidspunktet. På de stejle skråninger kræver dyrkningen terrasser, hvorfor støttemure, træværk og måtter alle indgår i arbejdet med lundene.

Under egnede forhold kan citrontræet blomstre gennem store dele af året, til forskel fra mange frugttræer fra tempererede egne. Derfor kan samme træ bære både blomster og frugter på forskellige udviklingstrin, og afgrøden behøver ikke at blive høstet på én gang. Skal frugten bruges til aromafremstilling, er saftmængden heller ikke det eneste relevante udbytte. Skrællens aromastoffer udgør en selvstændig råvare.

Fremstillingen af limoncello er et konkret eksempel. En fremgangsmåde fra Sorrento er at skrælle de friske citroner kort efter plukning og lade skallerne trække i alkohol i 10–15 dage. Efter at skallerne er fjernet, blandes udtrækket med vand og sukker. Metoden udnytter, at alkohol kan opløse skrællens aromastoffer. Koldpresning frigør derimod olien mekanisk. Begge processer begynder med skallen, men giver henholdsvis et alkoholisk udtræk til likør og en koncentreret aromatisk olie.