Lotus Pink

Vand på et lotusblad kan samle sig i dråber, som ruller af og tager støv med sig, frem for at brede sig til en våd plet. Kombinationen af vandafvisning og mikroskopiske ujævnheder mindsker partiklernes vedhæftning. Bladet var så tydeligt et eksempel, at fænomenet fik navnet lotuseffekten.

Lotusblomsten har en anden usædvanlig egenskab: Den kan producere varme. I en begrænset blomstringsfase kan blomsten holde en temperatur på omkring 30–36 °C, selv om temperaturen i omgivelserne varierer. Når luften bliver koldere, kan varmeproduktionen stige. Energien kommer fra den levende blomsts stofskifte.

Varmeproduktionen kan begynde, før kronbladene åbner sig, og fortsætte, mens støvfangene er modtagelige. En væsentlig del af varmen kommer fra den kraftige blomsterbund i midten. Den centrale struktur har altså en fysiologisk funktion ud over sit karakteristiske udseende.

Efter blomstring bliver blomsterbunden til den omvendt kegleformede struktur, der minder om brusehovedet på en lille vandkande. Småfrugterne ligger i hver sin fordybning. Også det kulinariske navn lotusrod kræver en skelnen: Råvaren er en jordstængel, altså en vandret stængel, hvorfra der dannes egentlige rødder og nye skud.