Mango

Modne mangoer har ikke én fælles duftprofil. Hos den indiske sort ‘Alphonso’ kan nye laktoner og furanoner optræde i blandingen af flygtige stoffer under modningen, mens sorten ‘Sabja’ kan udvikle en anden fordeling af terpener. Et mangotema kan derfor bygge på forskellige indtryk af frugten afhængigt af såvel sort som modenhed, ikke blot graden af sødme.

Også voksestedet kan give forskelle. Blandt ‘Alphonso’-frugter fra tre indiske dyrkningssteder havde modne frugter fra Deogad et relativt højere indhold af laktoner og furanoner end dem fra Dapoli, der var rigere på mono- og sesquiterpener. Planterne var klonalt formerede, så forskellen kunne ikke blot skyldes forskellige sorter, men blev knyttet til dyrkningsmiljøet. De umodne frugters profiler adskilte sig derimod ikke lige så tydeligt efter voksested.

Mango er botanisk en stenfrugt med et stort, fladt frø i en hård, forveddet skal. Frugtkødet omkring det varierer fra lysegult til dybt orange. Før frugtsætningen har træet en omfattende blomstring: Blomsterstandene kan rumme flere hundrede og i nogle tilfælde over fire tusinde små blomster. De fleste er hanblomster, mens resten er tvekønnede.