Myrte

Holder man et myrteblad op mod dagslyset, kan man se små, gennemskinnelige prikker. Det er hulrum med aromatisk olie inde i bladet, ikke kirtelhår på overfladen som hos mange urter i læbeblomstfamilien. Bladene er blanke, stedsegrønne og sidder parvis over for hinanden. Planten har hvide blomster med mange tydelige støvdragere og kan senere sætte mørke bær.

Fra antikkens Grækenland kendes myrte som kranseplante. Myrtekranse blev båret ved bryllupper, festmåltider og andre ceremonier, og planten var forbundet med Afrodite. Nogle bevarede kranse er lavet af guld, hvor meget tynde blade og blomster er formet og fæstnet på tråde, så de ligner levende grene. Mange af de skrøbelige guldsmykker er fundet i grave; de friske plantekranse er derimod for længst forsvundet.

En britisk tradition begynder ved Osborne House på Isle of Wight. I 1845 modtog dronning Victoria en lille myrtebuket fra prins Alberts bedstemor. Myrten blev plantet ved Osborne, og i 1858 blev en kvist derfra brugt i datteren Victorias brudebuket. Det blev begyndelsen på en kongelig bryllupstradition med grene fra samme dyrkede myrtebestand.

Traditionen knytter sig således til den levende, grønne plante og ikke nødvendigvis til blomsterne. Myrte kan formeres med stiklinger og holdes tæt ved beskæring. En hårdt og løbende klippet hæk kan dog blomstre mindre end en busk, hvor skuddene får lov at udvikle sig.