Orangeblomst

Orangeblomster indgik i dronning Victorias bryllupshistorie allerede ved forlovelsen. I november 1839 gav prins Albert hende en broche med blomsterne udført i guld og porcelæn. Ved brylluppet i 1840 bar hun friske orangeblomster, og senere fulgte flere smykker med samme motiv. Et diadem fra 1846 fik fire små grønne, emaljerede appelsiner, én for hvert af parrets daværende fire børn. Royal Collection Trust bevarer både smykker og oplysninger om gaverne.

Pomeranstræet, Citrus × aurantium, kaldes også bitterappelsintræ eller bigaradier. Foruden blomsterne leverer det aromatisk skal til pomeransolie og blade og kviste til petitgrain. Træet kom fra Sydøstasien til Europa og blev en velkendt del af Middelhavsområdets haver. Orangeblomstens plads i parfumeri, kosmetik og ceremonier knytter sig dermed til flere forskellige anvendelser af samme træ.

Ved fremstilling af en absolut handler arbejdet om at udnytte blomster fra en kort høstsæson. Først behandles de med et flygtigt opløsningsmiddel. Når dette fjernes, er der en concrete tilbage med aromastoffer og andre opløselige blomsterbestanddele. Den behandles med alkohol, så den ønskede aromatiske fraktion skilles fra en del af de mindre opløselige stoffer. Det efterfølgende trin giver absolutten.

Blomsterne kan eksempelvis forarbejdes til concrete i Egypten, hvorefter mellemproduktet sendes til Grasse for raffinering. Friske blomster kan således først omdannes til et mellemprodukt nær høsten, inden arbejdet fortsætter på et specialiseret anlæg.

Neroli kommer fra samme type blomst, men fremstilles på en anden måde. I en tunesisk produktion af orangeblomstabsolut høstes der i marts og april, efterfulgt af ekstraktion og alkoholrensning. Absolutten fremstilles altså ved ekstraktion med opløsningsmidler, mens neroli destilleres. Handelsnavne som orange flower eller orange blossom kan dække over absolutten, hvorfor navnet alene ikke bør forveksles med neroli. Udvindingsmetoden skelner de to materialer.