Orris Butter

Orris fremstilles af irisens rhizom, eller jordstængel, og ikke af blomsten. Den tykke stængel under jorden lagrer næring og kan deles, så noget af høsten bruges til nye planter. Forarbejdningen begynder typisk med opgravning, fjernelse af jord og urenheder samt vask og eventuel skrælning. Derefter tørres materialet og udvikler sig videre som aromatisk råvare.

Den friske jordstængel har endnu ikke den fuldt udviklede orrisduft. Under lagring dannes ironer ved langsom omdannelse af forstadier kaldet iridaler, blandt andet gennem iltning. Lagring har derfor en kemisk funktion og er ikke blot ventetid før destillation.

Forinden har dyrkningen også betydning. Ved flerårig dyrkning af Iris pallida i Toscana er både voksested og plantetype relevante for udbyttet. En høj koncentration af ønskede forbindelser er kun ét mål; mængden af høstede jordstængler afgør også, hvor meget aromatisk råstof man kan få fra arealet.

Butter betegner materialets konsistens. Destillat fra Iris pallida kan indeholde en betydelig andel myristinsyre, en fedtsyre, der bidrager til den faste, vokslignende form. Handelsgrader kan angives efter ironindhold, men det er ikke det samme som fortynding. Her betyder 20 % i naturlig TEC, at orrismaterialet er fortyndet til 20 %, ikke at produktet indeholder 20 % ironer.