Patchouli

Patchouliduft kom også til europæiske hjem med tekstiler. Duften fulgte kostbare kashmirsjaler fra Asien og påvirkede kundernes opfattelse af varen. Parfumeflasken var altså ikke den eneste vej ind i Europa.

I The Art of Perfumery fra 1857 fortæller parfumøren G. W. Septimus Piesse, at franske efterligninger af indiske sjaler blev parfumeret med patchouli for at ligne de eftertragtede varer. Bogen beskriver også en blanding af alkohol, patchouliolie og roseolie. Kombinationen af patchouli og florale materialer blev dermed brugt allerede i 1800-tallet.

Planten er en flerårig urt i læbeblomstfamilien med brede, modsatstillede blade og behårede stængler. De små lilla blomster sidder tæt i aks. Trods den mørke woody aroma er råvaren således ikke et træ; det er især bladene, der har gjort planten vigtig i parfumeriet.

Bladenes behandling er også en del af historien. Den friske plante adskiller sig fra det tørrede materiale, og tørrede indonesiske blade bruges blandt andet til destillation. Tørre blade kunne således både handles som aromatisk råvare og følge andre varer. Piesse beskriver desuden pulveriseret patchouli i små musselinposer beklædt med silke til parfumering af garderobens linned.