Rosmarin

I fjerde akt af Hamlet giver Ophelia rosmarin som tegn på erindring efter sin fars død. Planten optræder sammen med blandt andet stedmoderblomster, rude og violer og indgår i et konkret plantesprog frem for blot at være dekoration.

Botanisk har rosmarin skiftet placering. DNA-baseret kortlægning placerede Rosmarinus og flere mindre slægter inde i Salvia, og i 2017 blev de foreslået samlet i en bredere salvieslægt. Planten er ikke ændret, men klassifikationen er tilpasset slægtskabet, så rosmarin nu står sammen med blandt andet almindelig salvie.

Navnet Salvia rosmarinus er dog ældre end omklassificeringen. Det blev publiceret i 1835 og accepteres af Kew med Rosmarinus officinalis som synonym. Et accepteret artsnavn kan derfor afvige fra det ældre navn i INCI, uden at der er tale om forskellige råvarer.

Rosmarin findes i både oprette og krybende sorter med blå, rosa eller hvide blomster. Bladene har mørkere overside og lys, behåret underside. Udvalgte sorter formeres ofte med stiklinger, da frøplanter ikke nødvendigvis bevarer moderplantens egenskaber. ‘Huntington Carpet’, introduceret af Huntington Botanical Garden i Californien, blev eksempelvis udvalgt for lav, krybende vækst frem for den velkendte oprette buskform.