Rosentræ

Aniba rosaeodora dyrkes primært i Amazonas fugtige regnskove og bliver op til 40 m højt og 1 m i diameter med enkle stedsegrønne blade. Træet bærer gyldne blomster og barken og kerneveddet har en kraftig rød farve. Dalbergia-slægten, der anvendes til fremstilling af møbler, forveksles ofte med Aniba rosaeodora, men kun sidstnævnte bruges til udvinding af rosentræolie, hvis navn kommer fra dets let roseagtige duft. Linalool, der er et blomsterduftende, let krydret og citrusagtigt aromastof, udgør den primære bestanddel af olien. En proces med vanddampdestillation er den mest udbredte metode til udvinding af træets æteriske olie.

Historie og rovdrift
Rosentræ blev oprindeligt indført til Europa af europæiske opdagelsesrejsende i 1700-tallet. I århundreder havde Amazonas indfødte brugt træet for dets skønhed til kunstfærdig trækonstruktion, ceremonielle redskaber og meget andet. Men det var særligt dets aromatiske egenskaber, der vakte europæisk interesse. Træets æteriske olie blev hurtigt populær hos parfumefabrikanter i Paris, London og andre store europæiske byer. Men pga. utrættelig rovdrift på rosentræ det sidste århundrede, er det en udrydningstruet art. Særligt i 1960’erne steg produktionen af rosentræolie voldsomt, til ca. 400 tons årligt eller 50.000 tons træ. Denne overhøst har medført, at den æteriske olie fra træet er vanskeligt at finde i ren og ægte form, og at det meste rosentræolie på markedet i dag er en blanding af nogle få procent rigtig rosentræolie, resten linalool eller ho-træ olie, og måske lidt geranium.