Spearmint

Carvon findes i to spejlbilledformer med samme atomer, men forskellig rumlig opbygning. Formerne kaldes enantiomerer og kan, ligesom højre og venstre hånd, ikke lægges præcist oven på hinanden. Spearmint forbindes især med (R)-(−)-carvon, mens (S)-(+)-formen kendes fra kommen. Duftforskellen skyldes dermed ikke et ekstra atom, men placeringen af de eksisterende.

Kirale gaskromatografiske metoder kan adskille formerne i blandt andet spearmint-, kommen- og dildmaterialer. En analyse, der blot angiver carvon, kan derfor give færre oplysninger end en analyse, der skelner mellem spejlbilledformerne. Stoffets navn og samlede mængde beskriver ikke nødvendigvis den rumlige sammensætning.

I marken begynder forarbejdningen med en samlet høst af urten. I Oregon skæres urten og lægges i rækker til fortørring, før den hakkes og transporteres i beholdere, som også kan bruges til destillation. Damp ledes gennem urten og kondenseres. Kondensatet adskilles derefter i olie og vand. Markarbejdet skal derfor tilpasses destilleriets kapacitet.

I amerikansk produktion dyrkes mynte som en flerårig afgrøde, hvor ukrudt, sygdomme og skadedyr skal håndteres over flere sæsoner. Det adskiller produktionen fra en enårig krydderafgrøde, der ryddes efter frøhøst. De aromatiske stoffer findes i bladets kirtelstrukturer, så årets overjordiske urt forlader marken, mens rødder og underjordiske skud danner grundlag for næste sæsons vækst.