Stjerneanis CO2

Tilsætter man vand til en klar anisdrik, kan den blive mælkehvid. Det skyldes ikke et nyt, hvidt farvestof, men ændrede opløsningsforhold. Anethol kan være opløst, når blandingen indeholder tilstrækkeligt med alkohol. Når vandandelen stiger, falder opløseligheden, og små dråber af en olierig fase dannes og spreder lyset. Det kaldes ofte ouzoeffekten. En aromatisk blanding kan altså ændre fysisk form uden først at blive pisket til en emulsion.

I blandinger af anethol, ethanol og vand kan der dannes både små ansamlinger af molekyler og større dråber. Overgangen mellem opløst og udskilt er derfor ikke nødvendigvis enkel eller øjeblikkelig. For den, der arbejder med aromatiske materialer, er pointen praktisk: Klarheden afhænger af hele opløsningsmiddelsystemet, ikke kun af om råvaren var klar før fortynding.

Superkritisk CO₂ kan udtrække anethol sammen med andre forbindelser fra findelte stjerneanisfrugter. Efterfølgende oprensning ved kromatografi kan isolere et enkelt stof. Det er to forskellige trin: Først udvindes et ekstrakt med flere bestanddele, og derefter adskilles de yderligere.

Tryk, temperatur og udtrækningens varighed påvirker, hvilke stoffer der følger med fra frugten. Koncentrationen og forholdet mellem vand, alkohol og øvrige ingredienser har desuden betydning for, om en blanding forbliver klar.