Tobak

Tobakkens efterbehandling, som kaldes curing, er mere end almindelig tørring. Efter høsten fortsætter omdannelserne i bladene, mens temperatur, fugtighed og luftskifte styres. Ved varmetørring skelner man bl.a. mellem gulning og den efterfølgende tørring af bladet. Hurtig udtørring giver ikke samme resultat som længere tid under varme, fugtige forhold, der desuden kan fremme nedbrydning ved bakterier og svampe. Vandtabet og bladets kemiske modning skal derfor følges ad.

En del af aromaen begynder med bladets pigmenter. Mange aromatiske forbindelser dannes ved nedbrydning af carotenoider. De er langt mere talrige og udbredte i færdigbehandlede blade end i friske. Pigmenterne har altså ikke kun betydning for farve og fotosyntese; deres nedbrydningsprodukter bidrager til den senere duft.

Såvel dyrkningssted og sort som behandling spiller ind. Indholdet af carotenoider og deres nedbrydningsprodukter kan være forskelligt før og efter curing og varierer med både genetisk baggrund og miljø.

Forbindelsen til parfumeriet kræver ingen afbrænding. Der fremstilles eksempelvis tobaksabsolut fra burleyblade, som lufttørres i skyggen før ekstraktion. Der findes desuden særskilte kvaliteter med lavt nikotinindhold.