Tonka

Tonkabønnen er frøet fra et stort sydamerikansk træ, ikke en bønne i almindelig køkkenforstand. Frøet ligger enkeltvis i en hård frugt, som skal åbnes. I Brasilien indsamles modne, nedfaldne frugter og åbnes med sten eller hammer. Det er frøet, ikke den hårde skal, der bruges som aromatisk råvare.

Under forarbejdningen kan de mørke, rynkede frø få en lys belægning af kumarinkrystaller. En fremgangsmåde omfatter tørring, kontakt med alkohol og endnu en tørring. Krystallerne gør dermed det stof synligt, som har haft så stor betydning for tonka i parfumeriet.

Kumarinens kemihistorie begynder før de kendte fougèreparfumer. William Henry Perkin offentliggjorde i 1868 sin metode til syntetisk fremstilling af kumarin. Et duftstof kendt fra planter kunne nu fremstilles ad kemisk vej. Da Paul Parquet skabte Houbigants Fougère Royale i 1882, indgik kumarin i en parfumerihistorisk milepæl, der gav navn til en hel duftfamilie.

Tonkaabsolut og isoleret kumarin er fortsat to forskellige materialer. Absolutten kan fremstilles ved ekstraktion med opløsningsmiddel efterfulgt af rensning med ethanol. I en kommerciel produktion bruges omtrent 40 kilo plantemateriale til ét kilo absolut. Tallet viser omfanget af arbejdet med at indsamle frugterne og tage frøene ud. Parfumøren kan vælge kumarin for stoffets veldefinerede bidrag eller tonkaekstrakt for de ledsagende nuancer. De kan også bruges sammen: Houbigants nutidige beskrivelse af Fougère Royale nævner både kumarin og tonkaabsolut.