Tuberose

I Sydindien sælges tuberose både som friske blomster til bl.a. guirlander og som råvare til aromatisk ekstraktion. Begge anvendelser kræver, at blomsterne behandles hurtigt efter plukning. I en traditionel handelskæde plukkes blomsterne tidligt om morgenen og passerer et eller flere markeder, før de når fabrikken. Tiden fra mark til ekstraktion er dermed en del af selve produktionen, ikke blot et spørgsmål om transport. Omkring Mysore og i Karnataka og Tamil Nadu indgår blomsterne i religiøse og ceremonielle festligheder, og markederne forsyner både lokale kunder og den videre handel.

Omkring Mysore kan høstsæsonen strække sig fra marts til november. Perioderne maj–juni og oktober–november har særlig betydning for forsyningen til ekstraktion, fordi efterspørgslen efter friske blomster ellers optager en stor del af høsten. Markedet for blomster og markedet for absolut konkurrerer dermed om samme råvare.

Den levende blomsts aroma ændrer sig også med alder og tidspunkt på døgnet. Duftafgivelsen følger en rytme og er overvejende natlig, men stofferne afgives ikke på samme tid. Flere benzenoider kan toppe omkring aften og nat, mens methylsalicylat kan nå sit maksimum tidligere.

I en produktion af tuberoseabsolut forarbejdes indiske blomster først til concrete lokalt, hvorefter mellemproduktet bliver til absolut i Grasse. Her bruges cirka syv ton plantemateriale til ét kilo absolut. Det giver et konkret indtryk af, hvor lidt ekstrakt en stor mængde blomster kan levere.

Tuberose stammer fra Mexico og hører til aspargesfamilien, ikke roserne. I botanisk litteratur findes både Polianthes tuberosa og Agave amica som navne brugt om samme art. Der dyrkes såvel enkelt- som fyldtblomstrede sorter. Kommercielt formeres planten med løg, hvormed udvalgte sorter videreføres vegetativt frem for at blive genetisk blandet gennem frøformering.