Vetiver Java

Vetiver, som også findes under navnet Vetiveria zizanioides i ældre litteratur, har en lang historie i Indiens og Indonesiens aromatiske håndværk og traditionelle urtemedicin. På indonesisk betyder akar wangi duftende rod. Omkring Garut på Vestjava forbindes navnet både med destillation og lokalt håndværk. Vetiverolie er en regional råvare, som blev eksporteret allerede før Anden Verdenskrig. En stor del af forarbejdningen begynder efter opgravningen, når jorden skal fjernes, rødderne håndteres, og destillationen tilpasses det tætte, fiberrige materiale.

Damptryk og destillationstid påvirker både olieudbyttet og oliens kvalitetsegenskaber. Også temperatur og dampstrøm indgår i tilpasningen af processen. Forskelle mellem vetiverolier kan derfor ikke altid forklares med land eller jordbund. To producenter kan få forskellige resultater fra samme plante gennem deres forarbejdning. Java og Haiti er velkendte oprindelser i parfumeriet, men oprindelsesnavnet beskriver ikke alene, hvordan rødderne er blevet forarbejdet.

Rødderne behøver dog ikke at ende i en destillationskedel. Indonesiske håndværkere bruger dem også til vævede genstande. Rødderne væves bl.a. til dækkeservietter, gardiner og rumdelere. På et værksted i Garut er de desuden brugt til tasker, lampeskærme og betræk. De forskellige rodtykkelser giver variation i overfladen, og aromaen følger med. Fibrene bevares dermed som en synlig og duftende del af genstanden.

I en vævet rodmåtte kommer duften fra selve rødderne. Ved oliefremstilling bliver fibrene derimod i kedlen, mens dampen fører de flygtige stoffer videre.